Planlæg forud med Kommende-visning

Tilgængelig for

  • Begynder
  • Pro
  • Business

Hvis du ønsker et overblik over alle dine kommende opgaver og hurtigt at kunne organisere dem ét sted, bør du prøve Kommende -visningen. Du vil kunne tjekke, om der er deadlines, der nærmer sig, oprette eller omlægge opgaver til bedre at passe i din tidsplan og gennemgå dine planer dage, uger eller endda måneder i forvejen.

Gennemgå dine kommende opgaver

  1. Klik på Kommende i sidebjælken.
  2. Scroll gennem listen for at se opgaver planlagt til en hvilken som helst dag i fremtiden.
  3. For hurtigt at hoppe til en vilkårlig fremtidig dato skal du klikke på den nuværende måneds navn øverst til venstre og vælge den måned og dato, du har brug for.
  4. Få vist en anden uge ved at klikke på de højre- og venstrevendte pilknapper øverst til højre (ved siden af I dag-knappen). Klik på en vilkårlig dato i ugen for at se de opgaver, der er planlagt til den dag.
  5. Klik på I dag -knappen øverst til højre for at komme tilbage til dagens dato.upcoming-view-anatomy.png

Kvik-tip

Hvis du er en Pro- eller Business-bruger, vil du have adgang til kalenderlayoutet i din Kommende-visning. Når du ser Kommende-visningen i kalenderlayout, kan du selv bestemme, om du vil se alle fremtidige forekomster af dine tilbagevendende opgaver i din kalender. Klik på Vis i øverste højre hjørne af Todoist, og slå derefter Fremtidige forekomster til eller fra.

Planlæg eller omlæg opgaver

  1. Klik på Kommende i sidebjælken.
  2. Gå til en vilkårlig dato i fremtiden ved at scrolle ned ad opgavelisten eller bruge ugevælgeren i toppen.
  3. Klik på + Tilføj opgave for at oprette en opgave på en valgt dag.

Omlæg en eksisterende opgave ved at trække og slippe den til den nye dato. Du kan også holde musen over en opgave og klikke på kalenderikonet ud for den for at vælge en ny dato dér.

For hurtigt at omlægge forfaldne opgaver, klikker du på Omlæg øverst til højre.

Kvik-tip

Et prikikon under en dato i planlæggeren angiver, at du har opgaver planlagt den dag (mindst én). Datoer uden prik har ingen opgaver.

Værd at bemærke

  • Kommende-visningen giver dig mulighed for at se og planlægge opgaver op til to år ud i fremtiden.
  • Forfaldne opgaver vises øverst på opgavelisten til gennemgang. Klik på Omlæg for at vælge en ny forfaldsdato til disse opgaver.
  • I planlæggeren er det ikke muligt at tildele en opgave en dato i fortiden.
  • Hvis en opgave har en tilbagevendende forfaldsdato, og tavlelayoutet eller listen anvendes, vil du kun se den næste forekomst af opgaven.
  • På grund af tekniske begrænsninger i både Todoist til Android-widgetten og på WearOS, viser kommende-visningen kun de næste 7 dage og inkluderer ikke ugevælgeren øverst.

Få hjælp

Hvis du har problemer med at bruge Kommende-visning til at oprette eller planlægge Todoist-opgaver, bedes du kontakte os.