Sådan opdaterer du dine faktureringsoplysninger
Det er vigtigt at holde dine faktureringsoplysninger opdaterede, så dit abonnement forbliver aktivt. Hvordan du opdaterer dine faktureringsoplysninger afhænger af, hvilken platform du brugte, da du oprettede dit abonnement:
- Klik på din avatar øverst til venstre.
- Vælg Indstillinger.
- Åbn fanen Abonnement.
- Klik på Gå til fakturering.
- Klik på Opdater oplysninger i sektionen Faktureringsoplysninger.
- Opdater dine oplysninger.
- Klik på Gem.
For at ændre dine faktureringsoplysninger via App Store, skal du følge Apples instrukser.
For at ændre dine faktureringsoplysninger via Google Play, skal du følge Googles instrukser.
Sådan opdaterer du dine kortoplysninger
- Klik på din avatar øverst til venstre.
- Vælg Indstillinger.
- Åbn fanen Abonnement.
- Klik på Gå til fakturering.
- Klik på Tilføj betalingsmetode i sektionen Betalingsmetode.
- Indtast dine nye kortoplysninger.
- Vælg, om du vil bruge dette kort som standard betalingsmetode.
- Klik på Tilføj.
For at ændre dine kortoplysninger via App Store, skal du følge Apples instrukser.
For at opdatere dine kortoplysninger via Google Play, skal du følge Googles instrukser.
Sådan skifter du din faktureringscyklus
Pro-abonnementet er tilgængeligt på måneds- eller årsbasis, og du kan til enhver tid ændre din faktureringscyklus.
Hvordan du ændrer faktureringscyklussen (såvel som konsekvenserne af ændringen) vil dog afhænge af, om du har opgraderet gennem Todoists websted eller via en tredjepartsbutik.
Hvis du opgraderede til et Pro-abonnement med et betalings- eller kreditkort via vores websted, ændrer du din faktureringscyklus således:
- Klik på din avatar øverst til venstre.
- Klik på Indstillinger.
- Åbn fanen Abonnement.
- Klik på Gå til fakturering.
- Klik på Opdater abonnement til højre.
- Vælg den nye faktureringscyklus, månedlig eller årlig.
- Klik på Vælg.
- Klik på Fortsæt for at gemme ændringerne.
Skift fra månedligt til årligt
Når du ændrer din faktureringscyklus fra månedligt til årligt, opretter du en ny faktureringscyklus, der starter den pågældende dag.
Dit abonnement fornyes automatisk nøjagtigt et år fra den dato, hvor du foretog ændringen. Hvis du har ubrugt tid tilbage på dit forrige månedlige abonnement, trækkes det resterende fra din kommende faktura for dit årlige abonnement.
- For eksempel: Hvis du opgraderede til det månedlige Pro-abonnement 20. april 2022 og skiftede til årlige betalinger den 16. maj 2022, starter den nye faktureringscyklus den 16. maj. Din fornyelsesdato vil derfor blive sat til 16. maj 2023. Den tilsvarende værdi af de resterende fire dage på dit månedlige abonnement trækkes fra din næste faktura.
Skift fra årligt til månedligt
Når du ændrer din faktureringscyklus fra årligt til månedligt, fornyes dit abonnement automatisk nøjagtigt en måned fra den dato, hvor du foretog ændringen.
Den resterende tid på dit tidligere årlige abonnement konverteres til kontokredit, der bruges til delvis eller fuldstændigt at dække de kommende månedlige betalinger, indtil din kontosaldo går i nul.
- For eksempel: Hvis du oprettede et årligt Pro-abonnement den 20. april 2022 og skiftede til månedlige betalinger den 20. juli 2022, starter den nye faktureringscyklus den 20. juli 2022. Din fornyelsesdato vil derfor blive sat til 20. august 2022. De resterende 9 måneder på dit årlige abonnement konverteres til kontokredit, som automatisk bruges til at betale for dine kommende månedlige fakturaer, indtil saldoen går i nul.
Hvis du vil ændre din faktureringscyklus via App Store, skal du følge Apples instruktioner. Hvis du abonnerer via App Store eller Mac App Store og ændrede din faktureringscyklus fra månedligt til årligt eller omvendt, træder ændringen først i kraft, når den aktuelle cyklus slutter.
- For eksempel: Hvis du har et årligt abonnement, og du ændrer din fakturering til månedligt, mens du stadig har 6 måneder tilbage på dit abonnement, beholder du det årlige abonnement, indtil det udløber. Når dit abonnement er udløbet, begynder den nye månedlige faktureringscyklus.
Hvis du vil ændre din faktureringscyklus fra månedligt til årligt eller omvendt, kan du annullere dit nuværende abonnement via Google Play. Når du har gjort dette, kan du abonnere igen og vælge den nye faktureringscyklus.
Da faktureringscyklussen for løbende abonnementer købt via Google Play ikke kan ændres, har det ingen indflydelse på din aktuelle faktureringscyklus. Du opretter blot en ny faktureringscyklus, når du abonnerer igen.
FAQ
Hvis du har et årligt abonnement, er du berettiget til en refundering inden for 30 dage af dit køb eller din fornyelse. Du finder instruktioner til, hvordan du anmoder om en refundering her.
For at ændre din betalingsmetode skal du annullere dit nuværende abonnement og abonnere på Todoists Pro-abonnement igen ved at bruge din foretrukne betalingsmetode.
Bemærk
Bemærk venligst, at hvis du abonnerer via App Store eller Google Play, vil abonnementsbetalingen blive trukket med det samme, selvom du stadig har resterende Todoist Pro-tid på din konto (den vil blive tilføjet igen, når dit betalte abonnement udløber).
På grund af en begrænsning af betalingssystemet vil du desværre ikke kunne slette dine kortoplysninger, før du tilføjer et nyt kort til faktureringssiden. Kontakt os for at anmode om sletning af kortet fra din konto.