Kom i gang med Todoist


Todoist kan være til hjælp, uanset om du leder et projekt eller planlægger en træningsrutine. Lær det grundlæggende for at være på forkant med dit arbejde og privatliv.

Start med et projekt

Todoist-projekter holder alle dine opgaver organiseret, så du kan nå dine mål — store som små.

For at oprette et projekt vælger du plus-ikonet ud for Mine projekter i sidebjælken. Tilføj dit projekts navn, vælg en farve og vælg at se det som en liste, en tavle eller en kalender (kun tilgængeligt for Pro- og Business-brugere).

Efter opsætning af dit projekt, er det kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan du vil bruge det:

  • Lave en undervisningsplan.
  • Måle en marketingkampagne.
  • Dele en indkøbsliste.

Og meget, meget mere!

Kvik-tip

Kom i gang med det samme med en projektskabelon.

Tilføj din første opgave

Alle projekter starter med et enkelt trin. Men stop ikke der! Tilføj alle opgaver, du kan komme i tanke om.

Du skal blot vælge Tilføj opgave, mens du er i dit nye projekt. Skriv navnet på din opgave, og derefter vælger du Tilføj opgave.

De mest opnåelige opgaver er som regel:

  • Meget specifikke og tydelige
  • Handlingsrettede
  • Tager mindre end en time

Hold din tidsplan

Det hele går meget nemmere, hvis du ved, hvornår hvad skal ske. Todoist kan automatisk genkende forfaldsdatoer, næsten uanset hvordan du skriver dem!

Når du skriver navnet på din opgave, kan du også indtaste dens forfaldsdato.

Todoist forstår ting som:

  • Køb vindruer i dag
  • Mal terrassen denne weekend
  • Rediger marketingrapport 15. september kl 14
  • Deltag i fagligt udviklingskursus hver 3. tirsdag fra april til oktober

Se hele listen over datoer.

Opdel store opgaver i underopgaver

Små opgaver er langt nemmere at udføre end store, så opdel store mål i håndterbare opgaver.

Opret en underopgave ved at vælge en vilkårlig opgave og vælge Tilføj underopgave. Indtast navnet og forfaldsdatoen på din underopgave som normalt.

Tilbage i dit projekt kan du bruge pilen ud for din overordnede opgave for at vise eller skjule dine underopgaver.

Nyttige tips:

  • Opdel svære opgaver i korte og lette bidder
  • Mål alle dine fremskridt
  • Minimer for ro, udvid for at udføre

Organiser opgaver i sektioner

Skab orden i dine lange opgavelister med sektioner. Du kan opdele dit projekt nydeligt på enhver måde, der fungerer for dig.

Det er nemt! Hold markøren under din opgaveliste, og vælg stregen med Tilføj sektion, der kommer til syne.

Kvik-tip

  • Udfør projekter i etaper
  • Prøv sektioner som To-dos, I gang og Udført. Her er lidt inspiration til sektioner.
  • Opret en tidsplan baseret på dag, uge, månecyklus eller hvad som helst!

Få tingene ud af dit hoved

Er du usikker på, hvilket projekt en ny opgave hører til i? Føj den til din Indbakke — stedet for opgaver uden et projekt (for nu).

Du finder din indbakke øverst i sidebjælken. Enhver opgave, der ikke føjes til et bestemt projekt, tilføjes dér som standard.

Flyt derefter opgaver nemt fra din indbakke til projekter. Vælg den opgave, du vil flytte, og du vil se opgavevisningen. Brug projektikonet til at vælge det rigtige projekt.

Planlæg din fremtid

Find alle opgaver, der forfalder i dag, denne uge eller en vilkårlig uge i dine visninger I dag og Kommende.

Du finder begge visninger under din Indbakke i sidebjælken.

  • I dag visningen viser dig alle de opgaver, der forfalder i dag i alle dine projekter.
  • Kommende visning giver dig mulighed for at se alle opgaver, der forfalder i fremtiden.

Prioriter din dag

Det er let at fare vild i din opgaveliste, når der er meget på din tallerken. Bevar din fokus med farvekodede prioritetsniveauer.

Vælg en opgave for at bruge prioritetsniveauer. Fra din opgavevisning skal du bruge flagikonet til at vælge rød prioritet 1, orange prioritet 2, blå prioritet 3 eller hvid prioritet 4.

Dine opgaver med højest prioritet vises øverst på dine I dag- og Kommende-visninger. På den måde ved du, hvad du skal arbejde på først.

Pro-tips:

  • Vælg kun et par opgaver pr. dag, der SKAL klares
  • Lav din sværeste opgave først
  • Omlæg de opgaver, du ikke får krydset af

Fejr dine præstationer

Små trin bliver over tid til store præstationer. Så tag et hurtigt kig tilbage på alle de fremskridt, du har gjort.

Kryds ting af din liste ved at markere cirklen ud for den opgave, du har udført. Bare rolig, du kan også genaktivere opgaver.

For at se hver opgave, du har krydset af, skal du klikke på ikonet med tre prikker øverst i dit projekt. Vælg derefter Udførte opgaver i menuen.

Todoist hjælper dig med at:

  • Tracke dine succeser
  • Notere udfordringerne
  • Belønne dig selv for veludført arbejde!

Udfør med glæde!

Nu kender du det grundlæggende i Todoist. Det betyder, at du er klar til at tage kontrol over dit arbejde og privatliv. Åben Todoist!

Kvik-tip

P.S. Der er mere at opdage. 👇

  • Integrationer: Forbind Todoist med alle de værktøjer, du allerede bruger.

  • Downloads: Med 10+ apps og plugins er Todoist med overalt, hvor du er.

  • Skabeloner: Gennemprøvede (og fuldstændigt redigerbare) projekter til arbejde og privatliv.