Sommetider ønsker du at kopiere en liste fra en anden side eller app og tilføje den som opgaver i Todoist. For eksempel kan du have en liste over varer — såsom en indkøbsliste — som du ønsker at lave om til opgaver. Det kan du! Indsæt blot listen fra din udklipsholder, når du opretter en ny opgave, og du får mulighed for at oprette en opgave for hvert element.
Opret flere opgaver
Her er en hurtig og nem måde at tilføje flere opgaver til Todoist på:
- Kopiér listen over ting, du ønsker at omdanne til opgaver.
- Åbn dit Todoist og klik på Tilføj opgave, eller åbn Kvik-tilføj.
Valgfrit: Tilføj en forfaldsdato og -tidspunkt, prioritet, etiket eller projekt.
- Indsæt din liste i opgavens navnefelt.
Når du bliver spurgt "Tilføj X opgaver?", har du tre valgmuligheder:
-
- Annuller: Stop med at tilføje disse elementer som opgaver.
- Tilføj 1 opgave: Tilføj alle elementerne som én opgave.
- Tilføj X opgaver: Tilføj hvert element som en opgave.
Hvis du vil indsætte flere underopgaver:
- Klik på den overordnede opgave for at åbne opgavevisningen.
- Klik på + Tilføj underopgave.
- Indsæt din liste.
- Vælg Tilføj X opgaver for at bekræfte.
Kvik-tip
Hvis du støder på problemer med at indsætte tekst med flere linjer i Todoist, anbefaler vi, at du prøver at indsætte din tekst ved at trykke på Shift + Ctrl + V (på Windows) eller Option + Cmd + Shift + V (på macOS). Hvis du bruger en Android-enhed, kan du tryk i længere tid og vælge Indsæt som almindelig tekst.
Administrer flere opgaver
Ved at markere flere opgaver på samme tid kan du hurtigt omlægge, angive prioritetsniveauer, flytte eller redigere flere opgaver på én gang, så du igen kan fokusere på de vigtigere ting.
- Tryk på Ctrl (Windows) eller Cmd (macOS), og klik på opgavenavnene for at vælge dem. For at vælge flere opgaver skal du trykke på og holde ⇧ Shift tasten nede, mens du klikker på hvert opgavenavn.
- Vælg den handling, du vil udføre, i menuen der vises øverst:
- Klik på Forfaldsdato for at planlægge alle markerede opgaver.
- Klik på Flyt til projekt for at flytte alle markerede opgaver til et andet projekt og/eller en anden sektion.
- Klik på Etiketter for at tilføje etiketter til (eller fjerne dem fra) alle markerede opgaver.
- Klik på Prioritet for at ændre prioriteten for alle markerede opgaver.
- Klik på Mere → Tildel til nogen (kun tilgængelig i delte projekter) for at tildele alle markerede opgaver til en samarbejdspartner.
- Klik Mere → Udfør for at udføre alle valgte opgaver. (Hvis du har valgt udførte opgaver, vil du i stedet se muligheden for at genaktivere alle valgte opgaver.)
- Klik på Mere → Dupliker for at lave en kopi af alle markerede opgaver.
- Klik på Mere → Slet for at slette alle markerede opgaver.
Marija · Kundeoplevelse
For nem reference skal du sørge for at din opgave er i en separat visning på desktop. Du klikker blot på ikonet med tre prikker i højre side → Åbn i nyt vindue. Og for at holde det synligt hele tiden klikker du på Window → Altid forrest (eller Alt ⌥ + Cmd ⌘ + F) på macOS eller klikke på knappenålsikonet i øverste højre hjørne af Todoist (eller Ctrl + F11) på Windows.
Træk flere opgaver
Spar tid og klik ved at trække flere opgaver for at:
- Omrokere dem inden for et projekt eller en sektion.
- Flytte dem til et andet projekt i sidebjælken.
- Flytte dem under en anden opgave for at gøre dem til underopgaver. Sørg for at bruge listelayoutet i projektet.
Opgaver kan ikke trækkes eller flyttes under andre opgaver, hvis du er i I dag-visning, Kommende-visning, filtre eller etiketter.
FAQ
Nej. Hvis du bruger Todoist på macOS, Windows eller web, forbliver dine opgaver markeret efter, at du har udført en handling. Hvis du bruger Todoist på Android eller iOS, vil dine opgaver blive fravalgt efter, at du har udført en handling.
Nej, nye elementer som etiketter og projekter oprettes ikke, når flere opgaver tilføjes på én gang. Hvis fx @etiket ikke eksisterer, vil den ikke blive oprettet og vil blive fortolket som tekst. Men hvis @etiket findes i din etiketliste, vil den blive tilføjet.
Ja, men hvis et element på listen indeholdt en forfaldsdato i teksten, vil den oprettede opgave få denne forfaldsdato i stedet for den, der er valgt under opgaveredigering. Egenskaber i den indsatte tekst har altid forrang.
Hvis dit valg omfatter en blanding af aktive og udførte opgaver, er kun de handlinger, der kan anvendes på udførte opgaver — slet og dupliker — tilgængelige.