Kom i gang med Business for administratorer

Tilgængelig for

  • Business

Rolle i team

  • Administrator

Advarsel

Denne vejledning er forældet og vil blive redigeret meget snart! I mellemtiden vil du muligvis finde nedenstående links hjælpsomme:

Som administrator kan du tilføje og fjerne teammedlemmer, ændre indstillinger for dit team og administrere dine betalinger og fakturaer.

Se videoen nedenfor for at lære mere om den værdi, Todoist Business kan tilføje for dig og dit team.

Kvik-tip

Hvis du endnu ikke har en Business-konto, kan du nemt konvertere din eksisterende personlige konto til en Business-konto uden at miste dine nuværende opgaver eller projekter.

Inviter nye brugere

  1. I apps til web, macOS eller Windows skal du åbne fanen Brugere i venstre side af din administratorkonsol.
  2. Klik på linket Inviter brugere under dit teams navn i toppen.
  3. Indtast e-mailadresser på de personer, du ønsker at invitere.
  4. Klik på knappen Send invitationer, når du er færdig.

Når invitationerne er sendt, vises teammedlemmer med én af to statusser:

  • Inviteret – Midlertidige konti oprettes indtil brugere accepterer deres invitationer.
  • Bruger – Brugere, der har accepteret dine invitationer.

business-users.jpg

Administrer brugere

Åbn fanen Brugere i venstre side af din administratorkonsol for at se alle aktive og inviterede brugere på din konto. For at søge efter en vilkårlig bruger, skal du blot indtaste dennes navn eller e-mailadresse i søgefeltet øverst til højre.

For at nulstille en brugers kodeord, gøre brugeren til administrator eller fjerne en bruger, skal du klikke på tandhjulsikonet til højre for brugerens navn og vælge handlingen i rullemenuen.

business-users-manage.jpg

Angiv tilladelser for delte projekter

Åbn fanen Deling i venstre side af din administratorkonsol for at ændre eller angive tilladelser for delte projekter.

Du kan bestemme:

  • Om teammedlemmer kan dele projekter med personer uden for din Business-konto
  • Om teammedlemmer kan tilslutte sig projekter uden for din Business-konto

business-sharing.jpg

Administrer dine konto- og faktureringsoplysninger

Åbn fanen Konto og fakturering i venstre side af din administratorkonsol. Herfra kan du se og opdatere Dit nuværende abonnement og Faktureringsoplysninger. Du kan også gennemse din fulde Faktureringshistorik inklusiv alle dine transaktioner og de tilhørende fakturaer.

TD_Biz_Account_Billing.png

Bemærk

Du kan ansøge om momsfritagelse, hvis dine betalinger foretages i EUR, DKK, SEK eller GBP. Besøg denne artikel for at lære mere.

Sikkerhed og pålidelighed

Todoist benytter et driftshold, der døgnet rundt sørger for opdateret firewall-beskyttelse, opdager forsøg på indtrængning og reviderer adgangskontrol på flere niveauer. Al kommunikation til og fra Todoists servere er fuldt SSL-krypteret med en 128-bit nøgle. Vi tilgår aldrig brugerdata, og vi videregiver dem aldrig til tredjeparter.

Todoist er gearet til at håndtere en ekstrem stor datamængde med en gennemsnitlig oppetid på 99,99%. Din Business-konto tager også automatisk daglige backups, som du til enhver tid kan gendanne.

Du kan læse vores komplette sikkerhedspolitik her.