Getting Things Done (GTD - få tingene gjort) med Todoist


Getting Things Done (GTD) er en populær, femtrins tidsstyringsmetode, der er baseret på idéen om at få alt ud af dit hoved og ned på din opgaveliste. Dette reducerer stress og glemsomhed, da det hjælper dig med at fokusere på at udføre opgaver i stedet for at forsøge at huske dem.

Klik her for at læse mere om GTD-metoden.

Opret et GTD-workflow med Todoist

Kom i gang med GTD i Todoist ved at følge disse 5 trin:

  1. Indsaml alle opgaver, du kommer i tanke om, i din Todoist-indbakke. Skriv eller dikter hurtigt opgaver, når de opstår, ved hjælp af hverdagssprog såsom "send faktura 3. maj" eller "vand planterne hver 4. dag fra 20. juni til 30. sept.”
  2. Afklar dine indsamlede opgaver og sørg for, at de er handlingsrettede med konkrete næste trin. Hvis ikke, så slet dem. Hvis en opgave tager mindre end 2 minutter, så udfør den med det samme (vi foreslår, du bruger etiketten @to_minutter til disse opgaver).
  3. Organiser dine opgaver fra din Todoist-indbakke i specifikke projekter. Opdel komplekse opgaver i mere håndterbare handlinger ved at bruge underopgaver. Angiv forfaldsdatoer, etiketter og prioritetsniveauer for endnu mere styr på tingene.
  4. Reflekter over dine fremskridt ofte ved at gennemgå dine aktuelle, kommende og udførte opgaver for at sikre, at du sætter realistiske forfaldsdatoer og prioritetsniveauer. Aktiver og gennemgå din Todoist Karma for at måle din daglige, ugentlige og månedlige produktivitet og juster din arbejdsbyrde derefter. Sørg for, at du giver dig selv tid nok til at udføre opgaver og også få styr på dine tanker ind imellem.
  5. Udfør dine opgaver ved at arbejde på dem! Vær effektiv ved at prioritere opgaver baseret på den tilgængelige tid, dit energiniveau eller om en opgave har høj/lav prioritet.

Advarsel

GTD og Getting Things Done er registrerede varemærker tilhørende David Allen & Co. Todoist er ikke tilknyttet David Allen & Co. eller Getting Things Done.